Studiebilleder hos dig

Igennem det sidste år har jeg for alvor arbejdet med mine studiebilleder.

Jeg har længe været fan af de stemningsfulde billeder med mørk baggrund med textur. Det giver sådan et rent, personligt udtryk, og personen foran kameraet kommer virkelig i fokus.

Den mørke baggrund, samt det bløde lys, minder mig om mange af de helt gamle portrætmalerier, og jeg er vild med at have et moderne billede med et antikt præg, i form af baggrund og lys.

Jeg havde bare et problem…

Selvportræt

Men hvad er problemet?

Ja det er faktisk løst:)

Problemet var at den kæmpe baggrund jeg har i mit hjemmestudie, den hænger fast i loftet med +10 skruer, og jeg er ret overbevist om at det er de færreste kunder, der har lyst til at jeg laver huller i deres loft, når de skal fotograferes.

Derfor har jeg valgt at male mine egne baggrunde.

Jeg har nu lavet en mørk en med grønne nuancer, samt en grå som matcher den jeg har brugt i studiet det sidste år.

I dette øjeblik er der endnu en som ligger til tørre bag mig. Den bliver lys, med en lækker textur som jeg glæder mig til at lege med.

Testbillede med den grå baggrund

Imens jeg har rendt og lavet baggrunde, har jeg samtidig eksperimenteret med at finde det helt rigtige ophæng, så jeg har mulighed for at have baggrunden med ud til kunden og lave studiebilleder der. Det åbner en masse muligheder og jeg glæder mig til at have dem med rundt.

Book mig

Herunder et par eksempler på hvilken stil billeder jeg nu kan lave hos dig

Leave a Reply