Billeder af en sprøjtespartelmaskine

For nogle uger siden, var jeg ude og lave billeder til Lasse.

Lasse er maler og har nu udvidet sin forretning.

Om ham selv og sin forretning siger han:

 

Lasse Svendsen Svarrer 

Jeg startede mit eget malerfirma, Svendsen & ko Malerteam i efteråret 2014.
Som nystartet havde jeg rigtig mange indkøb som skulle gøres, værkstedet skulle fyldes med rullestillads, stiger, girafsliber, tapetbord, sprøjteanlæg etc.

Det tog tid at tjene pengene for at købe værktøjet og hjælpemidlerne, og jeg ville ikke gældsætte mig og min familie for at udleve min selvstændige drøm.

Her manglede jeg virkelig muligheden for at kunne leje mig til lækkert værktøj.

Jeg starter derfor her, med Sprøjtespartel.dk, fordi et spartelanlæg er det værktøj man i længst tid venter med at investere i, fordi det er den dyreste investering, og også den mest unødvendige investering hvis man ikke bruger det jævnligt.
Virkeligheden var dog, at jeg i min virksomhed, 1-2 gange om måneden havde en opgave hvor et spartelanlæg ville have effektiviseret mit arbejde betydeligt, og prisen til kunden ville have været lavere og mere konkurrence dygtig.

Jeg spurgte derfor diverse farvehandlere og materieludlejningsvirksomheder om de ikke kunne udleje spartelanlæg til os malervirksomheder- små som store, som ikke har råd til at investere 100.000 kr. kun til spartelpåføring.

Der var dog ikke den store tiltro til markedet fra deres side, så nu har jeg valgt alligevel at gældsætte mig og selv taget teten, nogen skulle jo gøre det!

Jeg er hammer stolt af resultatet, og det jeg kan tilbyde jer er gennemtænkt til de fleste projekter. Min løsning effektiviserer spartelarbejdet enormt og er fleksibelt og nemt at benytte for ALLE!

Hvor finder du Lasse?

Hvis du står og skal have sprøjtespartlet, eller kender nogle som måske skal.

Så kan du gå ind på: www.sprøjtespartel.dk og komme i kontakt med Lasse.