5 fejl på dit profilbillede der forhindrer dig i at få drømmejobbet

Træt af at blive sorteret fra pga. dit profil billede?

 

Facebook, Instagram og LinkedIn, er gode steder at kigge hvis man vil vide hvem folk er.

Jeg bruger selv facebook når jeg får henvendelse fra en ny kunde. På få minutter kan jeg finde personen og se hvordan de ser ud, så jeg kan forberede mig på hvordan jeg skal gribe den enkelte opgave an.

Og netop fordi det er så nemt at finde folk, bruger arbejdsgivere også de sociale medier til at undersøge hvem personen bag ansøgningen er.

Derfor er det vigtigt at folk får et godt førstehåndsindtryk når de besøger din profil.

 

Her er de 5 fejl på dit profilbillede, som forhindrer dig i at få jobbet:

1. Dit billede er dårligt

Et uskarpt billede, taget på en bytur hvor du havde fået mere alkohol end gulerødder, får dig ikke til at fremstå fra din bedste side.

 

2. Du har det forkerte tøj på

Hvis du søger et job som renovationsmedarbejder, kan et billede hvor du er iført kjole og hvidt, virke afskrækkende.

Samtidig vil et billede hvor du har mankini på, måske ikke give dig et job i banken.

Sørg for at dit tøj på dit billede afspejler det job du søger.

 

3. Dit anigtsudtryk er forkert

En af de største fejl er et kæmpe påtaget grin, som får dig til at se falsk og overfladisk ud.

En anden er et fuldstændig blankt og ligegyldigt blik, for hvem vil ansætte en person uden personlighed?

Et diskret ægte smil og selvsikkert blik, giver folk indtryk af at du er en varm og likeable person.

 

4. Dit billede er ældre end gravballe manden

Et tydeligt gammelt billede, giver folk et indtryk af at man ikke er med på beatet.

Sørg for dit billede er opdateret minimum hvert 2. år, og ellers hvis der sker “drastiske” ændringer i dit udseende, som en ny frisure, fuldskæg eller amputering af din næse.

 

5. Dit billede har dårlig belysning eller en grim baggrund

Et hund der vasker sin bagdel i baggrunden, tager fokus fra dig, også selvom lyset er dårligt.

Sørg for en simpel og diskret baggrund, så det er dig der bliver lagt mærke til. Sørg samtidig for lyset er flot og jævnt.

En dygtig fotograf  kan hjælpe dig med den helt rigtige baggrund, og kan samtidig finde ud af at indstille lyset så det mindsker de sorte rende under øjnene og får din hud til at se pæn ud.

 

Ønsker du hjælp til at få taget det perfekte profilbillede, så læs mere her.

 

Leave a Reply